OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Plejeydelser

I Danmark findes der ingen plejeforsikring sammenlignelig med den tyske ”Pflegeversicherung

Ydelser ved plejebehov gælder som ydelser ved sygdom iht. forordningen (EF) 883/2004 og er ikke et særligt kapitel.

I Danmark findes dog følgende ydelser

Dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn

Der kan betales dagpenge eller løn under orlov, afhængigt af overenskomsten, til pleje af alvorligt syge børn, hvis speciallægerne anbefaler indlægning på sygehuset eller behandling i hjemmet, der svarer til sygehusbehandling. Ved ret til dagpenge, får forældredelen pengene udbetalt af Udbetaling Danmark. Hvis pasningsorloven er dækket igennem overenskomsten, er det arbejdsgiveren, der udbetaler løn under orlov og modtager refusion. Udbetaling Danmark og/eller fagforeningen kan vejlede nærmere.

Ansættelse til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Hvis en person med tilknytning til arbejdsmarkedet, ønsker at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kronisk eller langvarig sygdom, er der mulighed for at søge om ansættelse med løn hos kommunen. Lønmodtagere har ret til orlov i forbindelse med pasningsforholdet efter reglerne i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, med mindre lønmodtageren har ret til orloven efter andre regler, eksempelvis efter deres overenskomst. Kommunen og/eller fagforeningen kan vejlede nærmere herom.

Plejeorlov til pasning af døende pårørende

Pårørende kan søge om plejevederlag til pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem. Afhængigt af overenskomsten, er det enten arbejdsgiveren eller kommunen der udbetaler plejevederlaget. Vederlaget svarer til 1,5 gange det sygedagpengebeløb, som personen vil have ret til ved sygdom, dog kan plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt. Hvis det er arbejdsgiveren, der yder løn til en ansat under orlov, får arbejdsgiveren refusion i størrelse med plejevederlaget.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis en forælder opgiver et arbejdsforhold til pleje af et barn, kan kommunen tilkende tabt arbejdsfortjeneste. Lægerne skal dog attestere, at forældredelen er den mest egnede person til formålet. Der kræves yderligere, at der er et arbejdsfortjeneste, der går tabt.

Merudgifter

Personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan modtage støtte til dækning af deres merudgifter. Som eksempler kan der nævnes højere udgifter til mad på grund af allergier, men det kan også spænde så vidt til, at der gives støtte til en ledsager til et handicappet barn på en fjernrejse. Det er kommunen, der træffer afgørelse om dækning af nødvendige merudgifter. Der kan fås nærmere vejledning hos kommunen eller Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).

Ydelser for grænsependlere og pensionister

Ydelser for grænsependlere med beskæftigelse i Danmark og bopæl i Tyskland
Grænsependlere med beskæftigelse i Danmark har krav på plejeydelser i Tyskland som naturalydelser, dog ikke på kontantydelser som ”Pflegegeld”. Vender arbejdstageren dog tilbage til det tyske arbejdsmarked, er han dækket af den tyske plejeforsikring fra første dag, derunder også Pflegegeld.

OBS: Modtagere af ”Pflegegeld” for medforsikrede familiemedlemmer, kan ikke få det længere, hvis de bliver social sikret i Danmark. Mest handler det om ”Pflegegeld” til moderen, der betales til pleje af et handicappet barn.

Dagpenge og tabt arbejdsfortjeneste er eksportable kontantydelser og kan også modtages af grænsependlere med beskæftigelse i Danmark.

Merudgifter er en naturalydelse, som kun selve grænsependleren kan modtage, dog ikke de medforsikrede familiemedlemmer.

Ydelser for grænsependlere med beskæftigelse i Tyskland og bopæl i Danmark
Grænsependlere, der er forsikret i Tyskland pga. deres beskæftigelsesforhold, betaler gså bidrag til den tyske plejeforsikring. De har dermed krav på ydelser, selvom de bor i Danmark. Det gælder også det tyske ”Pflegegeld”. Ansøgninge skal stilles hos ”Pflegekasse”, som er integreret i ens sygekasse ”Krankenkasse”.

Plejeydelser for pensionister

Plejeydelser for pensionister med forsikringsland Danmark og bopæl i Tyskland
Disse pensionister få alle naturalydelser i Tyskland af den tyske plejeforsikring, dog ikke ”Pflegegeld”. En sammenlignelig ydelse fra Danmark findes ikke.

Plejeydelser for pensionister med forsikringsland Tyskland og bopæl i Danmark
Disse pensionister få naturalydelser i Danmark eller fra Tyskland og de kan få ”Pflegegeld”, som betales også til Danmark. ”Pflegegeld” er en eksportabel kontantydelse. Den tyske visitationsmyndighed MDK (Medizinischer Dienst der Krankenkassen) visiterer også i Danmark.

Yderligere informationer kan findes under

www.borger.dk

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00