Tredjelandsborgere og grænsependling
Grænsependling mellem Danmark og Tyskland er forbundet med betydelige problemer for tredjelandsstatsborgere, da Danmark ikke har vedtaget den europæiske forordning, som omfatter tredjelandsstatsborgere (forordning (EU) nr. 1231/2010). Det skal derfor generelt frarådes.
Baggrund
Forordningen EF 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger omfatter alle borgere i EU's medlemsstater, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde EØS (Norge, Island, Liechtenstein) og Schweiz.
Borgere, som ikke har statsborgerskab i et af de førnævnte lande, betragtes i henhold til forordning 883/2004 som tredjelandsstatsborgere. Som led i de forhandlinger, der førte til vedtagelsen af forordning 883/2004, var det ikke muligt at få opbakning til en ordning, hvor tredjelandsstatsborgere er omfattet direkte af forordningen. Derfor blev forordning 1231/2010 vedtaget, som indbefatter tredjelandsstatsborgere igen. På grund af de danske EU-forbehold havde Danmark derfor mulighed for ikke at vedtage denne forordning.
Konsekvenser
En grænsependler med tredjelandsstatsborgerskab har som det allerførste brug for en arbejdstilladelse. For så vidt angår Tyskland, vil det i medfør af den tyske opholdsbekendtgørelse være et såkaldt grænsegængerkort. Selv om det vil være en mulighed, såfremt en række øvrige betingelser er opfyldt, vil det være forbundet med massive indskrænkninger i forhold til den sociale sikring.
Eksempler fra Tyskland til Danmark
Grænsependleren får ikke udstedt en blanket E 106, som berettiger til naturalydelser i Tyskland. Vedkommende vil da skulle tegne en frivillig sygeforsikring. Grænsependleren får ikke udleveret et blåt EU-sygesikringskort fra Tyskland (EHIC). Vedkommende har ikke i samme omfang som andre pendlere ret til dansk folkepension. Danmark vil ikke attestere pensionsperioderne til godskrivning i Tyskland, hvor den samlede forsikringsperiode imidlertid er en grundlæggende forudsætning for mange former for pension. Hvis vedkommende bliver arbejdsløs, vil der ikke blive udstedt en blanket PD U1 og dermed heller ikke blive udbetalt dagpenge i Tyskland. Hvis grænsependleren kommer ud for en arbejdsulykke, vil vedkommende ikke kunne få behandling i Tyskland for den kompetente danske institutions regning. Listen med eksempler kunne fortsættes.
Eksempler fra Danmark til Tyskland
Heller ikke her vil der blive udstedt en blanket E 106. Så længe det danske sundhedskort bliver udstedt til alle med bopæl i Danmark, er problemet dog ikke så alvorligt. Her vil det imidlertid ikke kunne udelukkes, at der sker ændringer i fremtiden. Agentur für Arbeit i Tyskland udsteder ikke en blanket PD U1 i tilfælde af arbejdsløshed, hvorfor den danske A-kasse ikke kan udbetale dagpenge. De danske myndigheder udsteder ikke en blanket E 205 DK, som attesterer de danske pensionsforsikringsperioder, hvilket på den anden side er vigtigt for mange pensionsformer i Tyskland.
Nyheder
30.09.2024
Mange emner og udfordringer i det grænseoverskridende samarbejde
02.08.2024
20 år med vejledning – en succeshistorie
26.06.2024
sygesikring under ferieophold
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk