Arbejdsulykkeforsikring
Arbejdsgivere i Danmark er forpligtet til at forsikre deres ansatte mod erhvervssygdomme og arbejdsulykker.
Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring er delt i to grene:
• Arbejdsulykkesforsikringen tegnes i et privat forsikringsselskab
• Forsikringen mod erhvervssygdomme er obligatorisk tegnet i myndigheden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludselig eller inden for fem dage.
En erhvervssygdom er en sygdom, der kan sættes i forbindelse med selve arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid.
Den kompetente myndighed Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), træffer som neutral myndighed afgørelse om, hvorvidt en skade eller en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade.
Myndigheden træffer også afgørelse om højden af en eventuel erstatning.
For at få tilkendt en erstatning, skal der opnås en bestemt menighedsgrad. En løbende udbetaling bliver for det meste kun tilkendt, hvis der opstår et varigt tab i den fremtidige lønindkomst.
Desværre har det vist sig i praksis, at sagsbehandlingstiderne er lange, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser også kan ankes af de private forsikringsselskaber, ikke kun af arbejdstageren.
I Danmark er arbejdsgivere og læger forpligtet til at anmelde en arbejdsskade.
I Danmark gælder et ulykke på vejen til og fra arbejde ikke som arbejdsulykke, men som privat ulykke.
Arbejdsulykkesforsikringer for grænsependlere
Grænsependlere fra Tyskland
Disse grænsependlere skal sikre sig, at arbejdsgiveren har anmeldt ulykken eller at lægen/ tandlægen har anmeldt erhvervssygdommen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Derfor er det en fordel, at første behandling i forbindelse med en arbejdsulykke foregår hos en dansk læge, da lægen melder arbejdsulykken direkte til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Samtidig er det en god idé at henvende sig til fagforeningen og informere kommunen ift. sygedagpengeforløbet om, at der er tale om en arbejdsulykke samt informere alle behandlende læger om dette.
Ved videre behandling i Tyskland bliver sagsbehandlingen varetaget af „Berufsgenossenschaft Energie Textil Elektro Medienerzeugnisse – BG ETEM".
„Berufsgenossenschaft Energie Textil Elektro Medienerzeugnisse – BG ETEM" yder alle naturalydelser for tyske pendlere, der arbejder i Danmark, som om de var forsikret hos dem. Ydelsen af naturalydelserne fungerer lignende som ved sygesikringen.
Kontantydelser (pension, erstatning, godtgørelse) bliver ikke ydet af "BG ETEM", da disse altid ydes af arbejdslandet/forsikringslandet, i dette tilfælde Danmark.
"BG-ETEM" fungerer også som tysk kontaktmyndighed for arbejdsulykkesforsikringen på vegne af DVUA-Deutsche Verbindungsstelle Unfallversicherung Ausland", som er en delmyndighed under DGUV, Deutsche gesetzliche Unfallversicherung.
Grænsependlere fra Danmark
Danske pendlere anbefales, først at henvende sig til læge i Tyskland og give udtryk for, at det var en arbejdsskade. Derudover anbefales det, at disse pendlere henvende sig til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og anmelder arbejdsskaden.
Yderligere informationer kan findes ved at klikke på et af de følgende links.
Du kommer direkte ind på hjemmesiden af DGUV med yderligere informationer om arbejdsulykkeforsikringen i Tyskland.
Du kommer direkte ind på hjemmesiden af AES med yderligere informationer om arbejdsulykkeforsikringen i Danmark.
Nyheder
30.09.2024
Mange emner og udfordringer i det grænseoverskridende samarbejde
02.08.2024
20 år med vejledning – en succeshistorie
26.06.2024
sygesikring under ferieophold
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk