Sygesikring i Tyskland

tilbage

• Sygesikring grænseoverskridende
• Sygesikring i Tyskland
• Sygesikring for grænsependlere til Tyskland
• Sygesikring for pensionister

Sygesikring grænseoverskridende

Ved optagelse af arbejde på den anden side af grænsen eller ved flytning til den anden side af grænsen bør altid undersøges, hvor sygesikringen ligger fremover. Sygesikringen er ved grænseoverskridende forhold underlagt koordineringen af den sociale sikring iht. EU-forordningen 883/2004. Efter denne forordning kan den sociale sikring altid kun ligge i et land og de enkelte grene af den sociale sikring kan ikke adskilles, dvs. man f.eks. ikke kan være sygesikret i et land og pensionsforsikret i et andet land. I hvilket land sygesikringen ligger, følger klare prioritetsregler og er afhængig af individuelle faktorer som f.eks. arbejde, pensionsmodtagelse, bopæl mv. og kan ikke vælges frit. De faktiske forhold afgør, i hvilket land man er sygesikret. En borgerforsikring på grund af bopæl (som f.eks. i Danmark) skal grundlæggende betragtes som sekundær, hvis en anden form for social sikring på grund af arbejde, selvstændighed, modtagelse af ydelse eller lignende foreligger. For at afgøre hvor den sociale sikring og dermed sygesikringen ligger, er det ved arbejdstagere og selvstændige afgørende, hvor arbejdet fysisk udføres. Især også ved optagelsen af arbejde eller en flytning hen over grænsen samt hjemmearbejde, skal det derfor undersøges nøje, hvilket land der er ansvarlig for den sociale sikring og dermed også for sygesikringen. Yderligere information om lovvalgsreglerne ift. den sociale sikring kan findes i vores artikel herom under ”social sikring” på denne hjemmeside.

Reglerne om sygesikring for pensionister findes nederst på denne side.

Sygesikring i Tyskland

I Tyskland gælder der en generel sygeforsikringspligt for alle. Op til den såkaldte årlige indtægtsgrænse (Jahresarbeitsentgeltgrenze) er man pligtforsikret i den lovpligtige sygeforsikring efter SGB V (Sociallovbogen, 5. bog – sygeforsikring).

Hvis man er fritaget for forsikring efter denne lovbog, fx fordi man er embedsmand, selvstændig eller har en indkomst over den årlige indtægtsgrænse, er man forpligtet til at tegne en privat sygeforsikring. Dette følger af forsikringsaftaleloven (Versicherungsvertragsgesetz).

Alternativt har mange mulighed for at blive frivilligt medlem af den lovpligtige sygeforsikring. Hvis man ikke har en arbejdsgiver, der betaler halvdelen af bidraget, skal man selv betale bidragene fuldt ud. Bidragene beregnes da på baggrund af flere indkomsttyper – ikke kun lønindkomst, men heller ikke alle indtægter.

Der findes ikke kun én lovpligtig sygeforsikring, men mange lovpligtige sygekasser, som har et næsten identisk ydelsesomfang baseret på lovgivningen. Sygekasserne er underlagt offentlig ret og er ikke virksomheder.

Personer, der ikke kan eller ikke ønsker at være omfattet af den lovpligtige sygeforsikring, skal tegne en privat sygeforsikring. Der findes mange private sygeforsikringsselskaber, som er autoriserede til at tilbyde fuld privat sygeforsikring efter tysk ret.

I den private sygeforsikring afhænger ydelsesomfanget af den valgte tarif. Det anbefales derfor kraftigt, at indhente grundig information og rådgivning, før man tegner forsikringen.

Embedsmænd skal tegne en såkaldt supplerende sygeforsikring, som dækker den del af udgifterne, som arbejdsgiveren ikke dækker via tilskud (Beihilfe).

Bidragene afhænger af alder og helbredstilstand.
Nogle arbejdsgivere giver embedsmænd adgang til den lovpligtige sygeforsikring ved at betale halvdelen af bidraget. Dette skal afklares konkret med arbejdsgiveren.

Forbrugerorganisationerne (Verbraucherzentralen) tilbyder rådgivning. Den aktuelle årlige indtægtsgrænse findes under ”Social sikring” – ”Satser og tal” på denne hjemmeside.

Vigtigt: Valget af privat sygeforsikring har væsentlige konsekvenser for hele livet. Et simpelt skift tilbage til den lovpligtige sygeforsikring er som regel ikke muligt. I alderdommen må man ofte forvente høje bidrag.

Det anbefales kraftigt at søge uafhængig rådgivning, før man første gang tegner en privat sygeforsikring. Dette tilbydes fx af forbrugerorganisationerne. Også de lovpligtige sygekasser har pligt til at rådgive.

I Tyskland betales bidrag til den lovpligtige sygeforsikring. For lønmodtagere indbetales bidragene af arbejdsgiveren og fremgår af lønsedlen. Bidragene udgør en procentdel af lønnen. De aktuelle bidragssatser findes under ”Social sikring” – ”Satser og tal” på denne hjemmeside. Bidragene beregnes dog kun op til den gældende bidragsgrænse.

Den lovpligtige sygeforsikring udsteder et sygesikringskort, som er kombineret med det blå europæiske sygesikringskort (EHIC) på bagsiden. Dette kan anvendes til uplanlagt behandling i andre EU-lande, fx ved ferieophold.

Privatforsikrede modtager ikke et sygesikringskort. De modtager en regning for behandling, som de selv betaler og efterfølgende afregner med deres private forsikring. Private lægeregninger i Tyskland er betydeligt højere end de beløb, der kan afregnes via den lovpligtige sygeforsikring.

De fleste læger og hospitaler behandler både privat- og lovpligtigt forsikrede patienter. Der findes dog også læger, som udelukkende behandler privatpatienter – dette ses ofte inden for psykoterapi, men også i andre specialer.

Privatforsikrede betaler generelt væsentligt mere for sundhedsydelser end lovpligtigt forsikrede.

I Tyskland er der frit lægevalg, også til speciallæger, og adgang til speciallæge er mulig uden henvisning.

Sygesikring for grænsependlere til Tyskland

Grænsependlere med bopæl i Danmark, som udfører deres arbejde udelukkende fysisk i Tyskland (OBS: Ved hjemmearbejde mv., er sygeforsikringen muligvis ikke placeret i arbejdslandet), er sygeforsikret i Tyskland.

Grænsependlere med bopæl i Danmark skal indsende formular PD S1 (også kaldet S1 eller tidligere E106), udstedt af den tyske lovpligtige sygekasse, til bopælskommunen.

Formularen bekræfter, at man er sygeforsikret i Tyskland. På den baggrund opnår man i Danmark ret til naturalydelser efter dansk ret, som om man var sygeforsikret i Danmark. Grænsependlere har derudover mulighed for at modtage behandling i arbejdslandet.

Grænsependlere, der er forsikret i Tyskland på grund af arbejde, modtager et tysk sygesikringskort, som oftest er kombineret med det blå EHIC på bagsiden.

Der kan eventuelt være mulighed for familieforsikring for ægtefælle og børn via den tyske sygeforsikring. Dette skal vurderes konkret.

Det tyske sygesikringskort gælder kun i Tyskland. Det blå EHIC-kort gælder kun for uplanlagte behandlinger i andre EU-lande (fx ved ferieophold) og gælder hverken i Tyskland eller i Danmark. Ved behandling i bopælslandet Danmark anvendes det danske sundhedskort (det gule kort).

På baggrund af indsendt PD S1 (E106), som kun udstedes til lovpligtigt forsikrede (ikke til privatforsikrede i Tyskland), kan grænsependleren med bopæl i Danmark benytte det danske sundhedssystem som vanligt. I Danmark ydes alle naturalydelser efter dansk ret (fx lægehjælp, medicin, hjælpemidler mv.), men ingen kontante ydelser. Bopælslandet afregner de leverede ydelser med forsikringslandet. Grænsependleren er efter indsendelse af PD S1 ikke selv involveret i afregningen. Kontante ydelser, fx sygedagpenge, udbetales altid kun af den kompetente institution i forsikringslandet (fx den tyske sygekasse).

VIGTIGT: Der findes pendlere, som på grund af en indkomst over den årlige indtægtsgrænse har valgt hverken at være frivilligt lovpligtigt forsikret eller privat sygeforsikret i Tyskland. Disse pendlere skal selv betale lægeregninger og modtager heller ikke sygedagpenge, når arbejdsgiverens løn under sygdom ophører (efter 6 uger). Som udgangspunkt har de heller ikke ret til naturalydelser i bopælslandet Danmark. Pr. november 2025 modtager alle personer med bopæl i Danmark dog et dansk sundhedskort, da dansk lovgivning ikke tillader en anden løsning. Kortet gælder kun i Danmark. Man er trods kortet ikke sygeforsikret i Danmark, da bopælsbaseret borgerforsikring er sekundær.

Tyske embedsmænd, som flytter til Danmark, må under ingen omstændigheder opsige deres private sygeforsikring i Tyskland. De har som udgangspunkt ikke ret til naturalydelser i Danmark, da de ikke modtager PD S1 (E106). Embedsmænd er altid forsikret i det land, hvor arbejdsgiveren har hjemsted, uanset hvor arbejdet udføres fysisk. En eventuel ret til ”Beihilfe” består også efter flytning til Danmark.

Ofte anvendte dokumenter

• PD S1 – udstedes af den tyske lovpligtige sygekasse (ikke ved privat sygeforsikring), indsendes til Udbetaling Danmark eller bopælskommunen
• Sygesikringskort / forsikringskort – tysk sygesikringskort, giver ret til ydelser efter tysk ret i Tyskland
• EHIC / det blå EU-sygesikringskort – til uplanlagte behandlinger i andre EU-lande; gælder ikke i bopælslandet og ikke i forsikringslandet

Pensionisters sygeforsikring (KVdR)

Også pensionister kan være enten pligtforsikrede, frivilligt forsikrede eller privatforsikrede.

Man kan optages i KVdR, hvis man har været lovpligtigt sygeforsikret i mindst 90 % af den anden halvdel af sit arbejdsliv. Her kan børneopdragelsesperioder medregnes. Perioder med lovpligtig forsikring i Danmark eller andre EU-/EØS-lande ligestilles med tysk lovpligtig sygeforsikring.

I KVdR betaler pensionsforsikringen halvdelen af bidragene. For privatforsikrede betaler pensionsforsikringen et tilskud.

Vigtigt ved flytning til Danmark: Den tyske pensionsforsikring er pr. november 2025 af den opfattelse, at tilskuddet ikke skal udbetales til privatforsikrede pensionister bosat i Danmark, da disse anses for pligtforsikrede i Danmark. Dette spørgsmål er under retlig afklaring.

Personer, der bor i Danmark og kun modtager tysk pension, er fortsat sygeforsikret i Tyskland. Personer, der modtager både tysk og dansk pension, er sygeforsikret i bopælslandet. Dette følger af artikel 23 og 24 i forordning (EF) 883/2004.

Pensionisters bidrag

Pligtforsikrede i KVdR betaler bidrag af deres tyske pension. Den danske folkepension og ATP sidestilles hermed, og der betales derfor halvt bidrag også heraf. Af en dansk arbejdsmarkedspension (svarende til en tysk firmapension) betales fuldt bidrag.

Frivilligt forsikrede betaler fuldt bidrag af alle pensioner og mange andre indkomster.
For privatforsikrede er indkomsten uden betydning for bidragets størrelse.