Corona - indflydelse på skat og social sikring (28.11.2022)
Beskatning ved hjemmearbejde
I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland beskattes arbejdsindkomst som hovedregel i det land, hvor arbejdet udføres. Der gælder dog nogle få undtagelser for bestemte persongrupper.
Tiltagene i forbindelse med Covid-19 har både på dansk og tysk side ført til, at flere personer udfører hjemmearbejde.
Hjemmearbejdet fører til, at en del af lønnen skal beskattes i bopælslandet.
Det er i denne sammenhæng uden betydning, om myndighederne har beordret hjemmearbejdet eller om arbejdsgiveren har bestemt det. Hvis grænsependlere har været eller er berørt af hjemmearbejde, gælder dobbeltbeskatningsoverenskomstens almindelige regler i forhold til beskatning.
For arbejdstagere, som altid har arbejdet i to lande, foretages der ingen praktiske ændringer.
For beskatningen i det respektive land, er antallet af arbejdsdage afgørende.
Hvilken del af lønnen der beskattes i bopæls- hhv. arbejdslandet, afhænger af den andel af arbejdsdagene der blev udført i det respektive land. Her er den fysiske udførelse af arbejdet afgørende.
Antallet af faktiske arbejdsdage udgør grundlaget for beregningen. Syge- eller feriedage medregnes ikke. Syge- og feriedage tages således ud af beregningen på forhånd, og de øvrige dage, hvor der reelt er udøvet beskæftigelse, fordeles på arbejdslandet og bopælslandet.
Ikke mindst grundet den pandemibetingede udførelse af jobbet i hjemmearbejde opstår der hos mange lønmodtagere spørgsmålet om beskatningen af indtægten. Hertil kan du under "Beskatning – hjemmearbejde" finde en artikel, som er udarbejdet til netop dette emne og er afstemt med de tyske og danske skattemyndigheder.
Ved at klikke på linket under denne tekst kommer du direkte in på Skattestyrelsens hjemmeside, med en vejledning om beskatningen ved hjemmearbejde for privatansatte.
Privatansat grænsependler mellem Danmark og Tyskland
For offentligt ansatte kan der gælde andre regler ift. beskatningen ved hjemmearbejde. Informer dig venligst på forhånd, hvilke regler der er gældende for dig.
Ved at klikke på linket under denne tekst kommer du direkte in på Skattestyrelsens hjemmeside, med en vejledning om beskatningen ved hjemmearbejde for offentligt ansatte.
Offentligt ansat grænsependler
Den 15. marts bliver de digitale skatteoplysninger fra den danske skattemyndighed Skattestyrelsen tilgængelige. Fra denne dag kan man også angive sine skatteoplysninger online. Idet der pandemibetinget ikke kan afholdes et informationsarrangement, vil der blive offentliggjort informationsmateriale på www.pendlerinfo.org .
Samtidig tilbydes der grænsependlere fra Tyskland, at få en telefontid direkte hos skattemyndigheden. Regionskontoret & Infocenteret tildeler tiderne på telefonnummer 0045 74670501.
Social sikring og hjemmearbejde
På grund af Covid-19 og det medfølgende arbejde hjemmefra, havde EU-Kommissionen anbefalet særregler om social sikring, som medlemslandene fulgte. Der blev således indført særregler i mange EU-medlemslande, der omfatter, at den gældende lovgivning om social sikring ikke ændres, hvis hjemmearbejdet alene skyldtes Covid-19.
Ved ansættelsesforhold, hvor der allerede inden Covid-19 var udstedt en afgørelse om den sociale sikring, den såkaldte PD A1 på grund af udøvelse af beskæftigelse i flere medlemslande, skulle der hellere ikke ændres noget, hvis ændringerne af arbejdsmønstret alene skyldtes Covid-19.
Den såkaldte 25%-regel ift. den sociale sikring, der medfører at fysisk udførelse af arbejde i bopælslandet af mere en 25% af den samlede beskæftigelse kan føre til en ændring ift. forsikringslandet og dermed bidragspligten, finder dermed ikke anvendelse.
Ved ikke Covid-19-betinget hjemmearbejde skal der altid indhentes en afgørelse PD A1. Denne udstedes af den kompetente myndighed i bopælslandet (i Danmark Udbetaling Danmark- International social sikring (ISOS) og i Tyskland DVKA).
Også Danmark og Tyskland er fulgt EU-kommissionens anbefaling i første omgang. Her har der dog imidlertid været forskellige tilgange siden 30.06.2022.
Tyskland
DVKA (Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung – Ausland) har på deres hjemmesider offentliggjort, at hjemmearbejde udført under Covid-19 ikke vil have indflydelse på ansvarligheden vedrørende den sociale sikring. Grænsependlere og deres arbejdsgivere skal dermed ikke forvente ændringer i forhold til den sociale sikring ved hjemmearbejde i bopælslandet pga. Covid-19.
Særreglen skulle udløbe den 31.12.2022, men blev yderligere forlænget og udløber nu den 31.06.2023 i Tyskland. Herefter gælder de generelle regler iht. artikel 13 i EU-forordning 883/2004, ifølge hvilke man er socialt sikret i bopælslandet, hvis mindst 25 % af arbejdstiden udføres i bopælslandet.
Særreglen ifm. Covid-19 gælder ikke for nye ansættelser.
Kilde: https://www.dvka.de/de/arbeitgeber_arbeitnehmer/coronainfo/coronaav/coronaav.html
Danmark
Udbetaling Danmark – International Social Sikring (forkortet ISOS) som kompetent myndighed i Danmark, betragter hjemmearbejde på grund af Covid-19 og nødvendigheden for de melfølgende særreglerne ift. den sociale sikring, siden 30.06.2022 som ret usandsynligt på grund af den aktuelle udvikling af infektionsbegivenheden. Myndigheden anerkender dog forlængelsen af særreglerne i andre EU-medlemslande (f.eks. Tyskland).
Skulle der alligevel være Covid-19-betinget hjemmearbejde, er det tilrådeligt at have en dokumentation for dette (f.eks. attest fra arbejdsgiveren) i tilfælde af et krav om bevis fra Udbetaling Danmark - International Social Sikring (ISOS) i forbindelse med sagsbehandlingen af PD A1. En overgangsfrist, som foreslået af EU-Kommissionen, er ikke tilsigtet i Danmark ifølge den kompetente myndighed.
I tilfælde af, at Covid-19-betinget hjemmearbejde i enkelttilfældet ikke kan dokumenteres gælder for afgørelser om den sociale sikring (PD A1), for personer med bopæl i Danmark af Udbetaling Danmark – International Social Sikring (ISOS), de almindelige regler for social sikring ved arbejde i flere medlemslande. Hjemmearbejdsdagene kan dermed iht. de danske regler fra den 30.06.2022 have en indflydelse på i hvilket land den sociale sikring ligger. Dette kan medføre en bidragspligt for den udenlandske arbejdsgiver i bopælslandet.
Der er aktuelt ikke nye oplysninger ang. håndteringen af reglerne i Danmark ifm. den yderligere forlængelse af særreglen i andre EU-medlemslande til den 30.06.2023. Regionskontor & Infocenter undersøger om dette kan have en indflydelse og offentliggør her på hjemmesiden, så snart der er nyt.
For yderligere informationer om afgørelsen PD A1 klik på linket under denne tekst. Du kommer direkte ind på vores artikel om lovvalg og arbejde i flere lande på denne hjemmeside.
https://pendlerinfo.org/pendlerinfo/dk/Leve_og_arbejde_i_Danmark/Social_sikring/Lovvalg_copy.php
Ved at klikke på linket under denne tekst kan du finde informationer fra Udbetaling Danmark om social sikring i udlandet.
Da hjemmearbejde har vist sig at fungere godt under Covid-19, og mange har fået smag for denne arbejdsform, som også medfører andre fordele, forventes mange fortsat at ville arbejde hjemmefra også efter Covid-19. I så fald skal man være meget opmærksom på, hvilke ændringer det får for den sociale sikring, og om arbejdstager og arbejdsgiver ønsker dette. Under alle omstændigheder skal der ansøges om en A1-attest, som i Tyskland udstedes af DVKA (Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung Ausland) www.dvka.de og i Danmark af Udbetaling Danmark - International Social Sikring www.borger.dk . Der skal ansøges om attesten i bopælslandet.
Tjenestemænd og offentligt ansatte er ikke berørt af reglen, for dem gælder der en særregel i forordning 883/2004. De er socialt sikret i det land, hvor deres ansættende myndighed har hjemsted, uanset hvor beskæftigelsen udøves. Det skyldes den såkaldte "tjenestemandsregel" i forordningen. Danmark og Tyskland lader i dette tilfælde alle offentligt ansatte være omfattet af denne regel. Det er alene arbejdsgiverens retlige status, der er afgørende.
Nyheder
02.06.2023
Bestyrelsens anden møde i år
24.05.2023
Leve, dø og arve, arrangement 06. juni
23.05.2023
Nye projekter bringer danskere og tyskere sammen
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk