OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Tredje møde af dansk-tysk grænsepanel


11.12.2025


Det dansk-tyske grænsepanel mødtes for tredje gang den 9. december 2025. Panelet, som består af repræsentanter fra København, Kiel og Berlin samt grænseregionen, mødes to gange årligt for at belyse udfordringer for borgere og virksomheder i grænseregionen. På det danske generalkonsulat i Flensborg, hvor mødet fandt sted, fremlagde repræsentanter fra hovedstæderne status på arbejdet med at adressere identificerede udfordringer. Man har f.eks. set på sagsbehandlingstider for henvendelser om pension, gjort det nemmere at søge SU, mens der også er kommet lempeligere regler for transfer-pricing for virksomheder, gjort fremskridt på anerkendelse af geriatriske sygeplejeuddannelser samt fremskyndet processen for at søge børnepenge i Tyskland. Alt sammen til gavn for mobiliteten på tværs af den dansk-tyske grænse. Panelet fortsætter arbejdet med at styrke koordineringen mellem relevante myndigheder i arbejdet med at finde løsninger frem mod det næste møde.

Udfordringer til grænsepanelet kan indberettes her: Mobilitetsbarrierer - Cross Border Panel