Antallet af grænsependlere er faldet
02.03.2020
Regionskontor & Infocenter har siden 2007 indsamlet grænsependlertal. Grundet skift i dataindsamlingsmetoden anvendes der siden 2016 et andet kildegrundlag.
I Danmark er der gjort brug af databasen jobindsats.dk, og på tysk side er der brugt data fra Bundesagentur für Arbeit.
På grund af den fra 2016 anvendte opgørelses- og analysemetode er det ikke muligt at foretage direkte sammenligning med de foregående år.
Bortset fra tyske statsborgere er der i den foreliggende analyse ikke medtaget danske eller øvrige statsborgere, der bor i Tyskland.
Pendlere fra Danmark til Tyskland
I Tyskland var der pr. 30.6.2019 registreret 605 ansatte omfattet af en social sikringsordning med dansk bopæl.
Heraf arbejder alene 488 i Schleswig-Holstein. I Stadt Flensburg udgjorde tallet 194, i Kreis Schleswig-Flensburg 184 og i Kreis Nordfriesland 78.
Tjenestemandsansatte eller personer i et tjenestemandslignende ansættelsesforhold samt selvstændige/freelancere er ikke indeholdt i disse tal.
Pendlere fra Tyskland til Danmark
I Danmark blev der i perioden 01.01.2019-31.12.2019 registreret 12.534 arbejdstagere, som er tyske statsborgere og samtidig ikke bor i Danmark.
Heraf tegner Region Syddanmark sig for 7.349 arbejdstagere, hvor 2.713 var registreret i Aabenraa Kommune, 1.491 i Sønderborg Kommune, 679 i Tønder Kommune og 446 i Haderslev Kommune.
Derudover blev der i 2019 registreret 1.302 tyske virksomheder i Danmark, som udførte tjenesteydelser og involverede 4.473 arbejdstagere.
Det er desværre ikke muligt at sætte tal på den gruppe af danske statsborgere, der bor syd for grænsen og som i et ikke uvæsentligt omfang arbejder i Danmark, hvorfor de ikke er medtaget i opgørelsen. Man kan gå ud fra et væsentligt højere grænsependlertal.
Grænsependlere mellem Tyskland og Danmark 2015 til 2019
|
2019 |
2018 |
2017 |
2016 |
2015 |
Grænsependlertal (tyske statsborgere, der arbejder i Danmark) |
12.534 |
12.977 |
13.765 |
14.024 |
13.889 |
Grænsependlertal (bopæl i Danmark, kun ansatte omfattet af en social sikringsordning) |
605 |
635 |
653 |
651 |
651 |
I alt |
13.139 |
13.612 |
14.418 |
14.675 |
14.540 |
Evaluering
Regionskontor & Infocenter beklager det nødvendige brud med den hidtidige opgørelsesmetode og håber, at det for fremtiden vil blive muligt at foretage en ensartet indsamling og opgørelse af relevante data på tværs af grænsen. Indtil da vil den nye opgørelsesmetode blive anvendt.
Hvad tallenes relevans og pålidelighed angår, kan det konkluderes, at de hidtidige data kan betragtes som et meget forsigtigt skøn, og at tallene på det foreliggende grundlag tegner et mere realistisk billede. Det øgede pendlertal forklarer til en vis grad også den enorme stigning i rådgivningstallene på Regionskontor & Infocenter.
Foruden de nævnte huller udgør antallet af danske statsborgere, der bor i Tyskland og pendler til Danmark, en faktor, som ikke må undervurderes. Dette gælder også for selvstændige og freelancere samt andre nationaliteter.
De virksomheder og deres medarbejdere, som udfører tjenesteydelser i nabolandet, hører ligeledes til rådgivningscentrets målgruppe.
Facit
Regionskontor & Infocenter ser hovedsagligt konjunkturelle udviklinger samt normale udsving på arbejdsmarkedet som grund til de faldende pendlertal. Den gode situation på arbejdsmarkedet i Tyskland byder tyske arbejdstagere attraktive arbejdspladser tæt på hjemmet. Især antallet af arbejdstagere, der arbejder i områder længere væk fra grænsen, er faldet. En nærmere analyse af tallene er på nuværende tidspunkt ikke muligt på grund af datagrundlaget.
Pendlertal for de foregående år (OBS – anden opgørelsesmetode)
|
2014 |
2013 |
2012 |
2011 |
2010 |
2009 |
2008 |
2007 |
Grænsependlertal brutto (inkl. alle EU-statsborgere og indsamlingsfejl): |
12.308 |
12.179 |
12.005 |
13.514 |
15.284 |
21.439 |
30.239 |
19.218 |
Grænsependlertal netto (bopæl i Tyskland) ca. |
7384 |
7.307 |
7.203 |
8.108 |
9.170 |
12.863 |
18.143 |
11.530 |
Grænsependlertal netto (bopæl i Danmark) ca. |
1.300 |
1.200 |
1.200 |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
1.200 |
1.200 |
I alt ca. |
8.684 |
8.507 |
8.403 |
9.108 |
10.170 |
13.863 |
19.343 |
12.730 |
Metode og indskrænkninger / Antagelser vedrørende data:
- I antallet af tyske statsborgere, der arbejder i Danmark, men som ikke bor der (pendlere fra Tyskland), er andre statsborgere end tyske ikke indeholdt. Antallet af danske statsborgere, der arbejder i Danmark, men bor i Tyskland, er således ikke registreret.
- Det lægges til grund, at tyske statsborgere, der arbejder i Danmark, men ikke bor der, har tysk bopæl i stort set alle tilfælde.
- På det nu foreliggende faktiske datagrundlag er fejlkilder udelukket, og der skal derfor ikke foretages korrekturberegninger.
- Tallene skal betragtes som et kvalificeret skøn over grænsependlertallene i det dansk-tyske grænseland med ovennævnte indskrænkninger.
- Det kan ikke udelukkes, at tidligere tal på grund af meget forsigtige talmæssige betragtninger er faldet væsentligt lavere ud sammenlignet med det billede, der tegner sig i dag.
- Kilder: www.jobindsats.dk (pr. 4. kvartal 2019); Statistik der Bundesagentur für Arbeit - Sozialversicherungspflichtig Beschäftigte mit Wohnort in Dänemark und Arbeitsort in Deutschland nach Kreisen, Hannover, Februar 2020, Registret for Udenlandske Tjenesteydere (februar/2020), egne beregninger.