OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Bestyrelsen ser tilbage på aktivt år


13.12.2019 // 2020 bliver en maraton


I dag mødtes repræsentanterne for partnerne i Padborg til det sidste bestyrelsesmøde i Region Sønderjylland-Schleswig i 2019. Markeringen af grænsedragningen for 100 år siden til næste år var et vigtigt punkt på mødet. Simon Faber fra Sekretariatet for Genforeningen 2020 og Stefan Paulsen fra Staatskanzlei des Landes Schleswig-Holstein orienterede om status for planlægningen og stillede en lang række aktiviteter i udsigt. Det blev klart for medlemmerne af bestyrelsen, at hele året vil udvikle sig til en ramme for hundredvis af møder hen over grænsen. 

Med hensyn til den politiske behandling var bl.a. deponering af affald, der stammer fra demonteringen af tyske atomkraftværker, og aktuelle barrierer på arbejdsmarkedet på dagsordenen.

Mødet blev rundet af med beretninger fra udvalgene og gensidig information. 

Da Kreispräsident Heinz Maurus fra Kreis Nordfriesland stopper inden for kommunalpolitik, takkede næstformand Preben Jensen ham for en stor indsats. "Som bestyrelsesmedlem gennem en lang række år og næstformand i perioden 2016-2018 har Heinz Maurus gjort en særlig indsats for det grænseoverskridende samarbejde – især hans indsats for projektet KursKultur er bemærkelsesværdig....", udtalte Preben Jensen og ønskede sin afgående kollega alt det bedste i fremtiden.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS