OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Tid til vinterdæk


26.11.2018


Et ofte stillet spørgsmål går på, om man har pligt til at skifte til vinterdæk i de to lande. Informationerne neden for afspejler de gældende regler og skal være med til at skabe klarhed om spørgsmålet.

Tyskland

I Tyskland er man ikke eksplicit forpligtet til at køre med vinterdæk, men pligten følger nærmest indirekte af formuleringen i den tyske færdselslov og af årstiden. I vinterføre skal der benyttes vinterdæk, men der er ikke fastlagt nogen bestemt periode. Det fremgår af færdselsloven, hvad der forstås ved 'vinterføre', nemlig isslag, islag, sneglatte veje, snesjap, is- eller rimglatte veje.

Fra produktionsår 2018 gælder kun dæk som vinterdæk, der er mærket med bjerg- og snefnugsymbol. M & S mærkede dæk må dog benyttes til udgangen af september 2024. Mønsterdybden skal være mindst 1,6 mm, men det anbefales, at den mindst er 4 mm.
Kommer man ud for et uheld i vinterføre, hvor motorkøretøjet er udstyret med sommerdæk, vil man oftest i det mindste blive tildelt en medskyld.

Pigdæk er ikke tilladt i Tyskland, men snekæder er tilladt op til en hastighed på højst 50 km/t.

Motorcykler er ikke længere omfattet af reglerne.

Hvis man overtræder reglerne og er til gene eller fare for andre, kan man blive pålagt en bøde og risikerer strafpoint i det tyske system.
Der gælder særlige regler for lastbiler og busser.

Danmark

I Danmark foreskriver loven ikke vinterdæk for hverken personbiler eller lastbiler. Men hvis man monterer vinterdæk på bilen, skal det være på alle fire hjul. Mønsterdybden skal være mindst 1,6 mm. Pigdæk er tilladt i perioden 1. november - 15. april, og også her skal alle fire hjul udstyres med pigdæk, hvis man vælger den løsning. Snekæder er tilladt, så længe de ikke beskadiger vejbelægningen.
I hele EU gælder, at vinter- og helårsdæk mærket med M + S købt i specialhandlen opfylder de gældende krav. Du kan få yderligere information hos bilistforeningerne.


Her ses symbolet:


 

Kilder: www.trafikstyrelsen.dk , www.fdm.dk, www.adac.de, www.avd.de

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS