OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Digital forvaltning udløser mange spørgsmål


19.07.2016 // Regionsformanden skriver til regeringen


Henvendelserne til Regionskontor & Infocenter har været stigende i årevis. Grænsependlere, som arbejder i Danmark, har tilsyneladende store problemer med at håndtere den omfattende og komplekse digitale forvaltning, som er blevet indført i de senere år. Da næsten alle områder af den offentlige forvaltning efterhånden arbejder med digitale systemer, bliver grænsependlere også nødt til at beskæftige sig med det. Det er desværre ikke alle digitale løsninger, der fungerer i praksis, da udenlandske arbejdstagere har andre forudsætninger eller særlige behov. Det er typisk områder som skat, sygesikring, ferieløn og sygedagpenge, der giver anledning til mange henvendelser til grænsependlerrådgivningen. 

Selv om lovgivningen giver mulighed for at indsende ansøgninger pr. post, så er det kun de færreste, der er klar over det, eller det er svært at forstå informationerne, som ofte er formuleret på et indviklet forvaltningsdansk. 

Region Sønderjylland-Schleswig har derfor beskrevet de største problemer i en fagartikel og sendt den til statsministeriet. Formanden for regionen, Hans Philip Tietje, ser statsministeriet som koordinerende instans, da en lang række ministerier og myndigheder er ansvarlig for den digitale forvaltning. 

"Det er vores mål at gøre opmærksom på de foreliggende vanskeligheder for at nedbryde de eksisterende barrierer…", udtaler Hans Philip Tietje og fortsætter "…Regionskontor & Infocenter har udarbejdet løsningsforslag, som vil være en hjælp for de berørte. Vi håber på et konstruktivt samarbejde med de relevante instanser i København."

Fagartiklen kan læses her.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS