OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Bestyrelsen fastlægger rammerne for det videre arbejde


03.06.2016 // Nye tiltag skal afprøves og velfungerende tiltag videreføres


Partnernes politiske beslutningstagere behandlede en lang række emner på årets andet bestyrelsesmøde i Region Sønderjylland-Schleswig. Mødet blev indledt med et minuts stilhed til minde om det pludseligt afdøde bestyrelsesmedlem Laurids Rudebeck, som alle tilstedeværende politikere fremhævede som en engageret kollega og motor for det grænseoverskridende samarbejde.

Desuden blev den aktuelle situation omkring grænsekontrollerne og undersøgelsen af muligheden for at etablere en dansk-tysk fjernbanegård tæt på grænsen behandlet lige såvel som kommende projekter, som der udarbejdes ansøgninger for i øjeblikket.

Men mødets centrale punkt var udarbejdelsen af en strategi og en ny aftaletekst, hvori grundlaget for samarbejdet i Region Sønderjylland-Schleswig skal struktureres på en ny måde. Efter at et udvalg nedsat til formålet havde foretaget en evaluering med samtlige partnere sidste år, blev der vedtaget en strategiproces, som nu foreligger i form af et strategipapir, der beskriver målene for de kommende år.

Bl.a. skal et udvalg følge det grænseoverskridende arbejdsmarked politisk og derved være med til at fremme den lokalpolitiske dialog. Endvidere skal der udvikles en kulturstrategi, og partnerne skal generelt inddrages mere i det temamæssige arbejde. Papiret bliver nu forelagt for partnernes respektive organer. Den nye aftale forventes klar til underskrivelse til oktober.


Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00