OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

"Light Houses" – et dansk-tysk kunstprojekt på NORDEN Festival i Schleswig


08.08.2025


Fra den 28. august til 7. september 2025 bliver byparken i Schleswig igen et samlingspunkt for mennesker fra hele Norden. NORDEN – The Nordic Arts Festival afholdes for syvende gang og bringer kunstnere, forfattere, musikere og kreative kræfter fra hele Nordeuropa sammen.

Et særligt højdepunkt i år er Light Houses – et dansk-tysk street art-projekt, som vises i forbindelse med festivalen og er støttet af Borgerpuljen under Borgerprojektfonden. Projektet er udviklet af kunstneren Markus Becker fra Hamborg og samler unge street arttalenter fra Nordtyskland og Sydjylland. I samarbejde med Sønderjyllands Kunstskole, Nordic Arts Association e.V. og flere andre partnere blev der støbt 30 små betonhuse, som derefter blev sendt ud til udvalgte kunstnere fra begge lande. Før det hele gik i gang, mødtes deltagerne til en fælles workshop i Sønderborg, hvor de sammen udviklede idéer med afsæt i temaer som hjemløshed og gentrificering.

Hver kunstner har siden dekoreret sit hus – frivilligt og med deres eget personlige udtryk – så hvert værk er blevet helt unikt. De færdige miniaturer kan blandt andet opleves på NORDEN Festival.

Hjemmeside NORDEN

Region Sønderjylland-Schleswig

Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00