OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Forår er lig med skattesæson


15.04.2024


Som hvert år er foråret hovedtidspunktet for årsopgørelsen. I denne sammenhæng opstår der ofte mange spørgsmål, nye regler og ændringer. Grænsependlere og arbejdstagere, som er flyttet til nabolandet, skal informere sig om skattesystemet i begge lande og rette årsopgørelsen hhv. indgive et oplysningsskema/en selvangivelse i begge lande. Vi modtager i øjeblikket mange henvendelser herom.

Regionskontorets & Infocenterets opgave er at forklare de forskellige skattesystemer og deres sammenspil samt at lette kommunikationen. Af juridiske årsager yder vi ikke skatterådgivning eller skatteoptimerende rådgivning. Dette gælder både for spørgsmål om tysk og dansk skatteret.

For netop disse spørgsmål henviser vi til kompetente og godkendte rådgivningsinstitutioner, såsom skatterådgivningsfirmaer, de tyske Lohnsteuerhilfevereine, Skattestyrelsen eller danske revisorer.
Du kan finde disse på brancheforeningernes hjemmeside www.fsr.dk  (under „find revisor“) eller på tysk side på https://steuerberaterverzeichnis.berufs-org.de/?lang=de#form-group-object .

I samarbejde med Skattestyrelsen kan vi formidle en direkte telefonisk kontakt til en medarbejder fra Skattestyrelsen. Dette gælder dog kun grænsependlere med tysk bopæl eller personer, der er flyttet til Danmark inden for de seneste 3 måneder.

Vi vil i denne sammenhæng gøre opmærksom på, at det i Danmark er almindelig praksis, at lønmodtagere selv retter deres årsopgørelse digitalt. Hvis du har brug for hjælp til dine danske skatteanliggender, kan du kontakte Skattestyrelsen direkte. Skattestyrelsen tilbyder telefonisk og skriftlig vejledning om den danske årsopgørelse. Afdelingen ”Udland”, for spørgsmål om indkomst fra udlandet, kan kontaktes på telefonnummeret (+45) 72 22 27 80 / (+45) 72 22 28 92. Nærmere informationer finder du på www.skat.dk .

På vores hjemmeside pendlerinfo.org findes der også forklaringsvideoer om den danske årsopgørelse.

Vi beder endvidere om forståelse for, at vi ikke giver anbefalinger til revisorer, skatterådgivere mv. Dette er ikke tilladt af juridiske årsager og vi kan derudover aldrig give en kvalitetsgaranti.

Region Sønderjylland-Schleswig

Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00