OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Digitale problemer og ikke påskeæg søges


04.04.2023


Digitaliseringen, der udvikler sig med rivende hast, giver anledning til problemer især på grænsen mellem to nationale systemer. Det kunne eksperter konstatere på et fagforum som led i Slotsdialogen, som Industrie- und Handelskammer Flensburg, Handwerkskammer Flensburg og Region Sønderjylland-Schleswig var fælles om at afholde sidste efterår.

Selv om emneområdet er meget bredt og komplekse systemer støder sammen, har Region Sønderjylland-Schleswig, nærmere bestemt Regionskontor & Infocenter, sat sig for at arbejde på løsninger. Her kan man kun gå gradvist frem og tage problemstillingerne op enkeltvist, uanset hvor små de måtte være, og prøve at finde løsninger. I de kommende tre måneder opfordres alle borgere til at indberette alle oplevede problemer og fortælle om de erfaringer, der er gjort i den sammenhæng.

Rent praktisk beder Region Sønderjylland-Schleswig om oplysninger om udfordringer af teknisk, sproglig eller indholdsmæssig karakter i forbindelse med brugen af digitale systemer i en grænseoverskridende sammenhæng.

Alle problemer, det være sig i forbindelse med offentlige forvaltningsløsninger, kommunikationssystemer i det private erhvervsliv eller andre funktioner, vil blive samlet og vurderet, og der vil blive søgt løsningsforslag til alle indberettede udfordringer. Typiske eksempler kunne være, at det kun er muligt at angive et ottecifret telefonnummer for kontakt eller, at det ikke er muligt at indtaste et tysk (femcifret) postnummer.

Indberetning kan ske pr. mail til infocenter@region.dk eller telefonisk på 0045 74670501. Hvis der sendes en mail, så vedhæft gerne fotos / screenshots og husk at oplyse et telefonnummer, så I evt. kan blive ringet tilbage. Mange tak.

Region Sønderjylland-Schleswig

Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00