Region Sønderjylland - Schleswig Til Region SyddanmarkTil forsiden
ForsidepilNyhederpilKurs mod fremtiden

Kurs mod fremtiden

Politikerne i Region Sønderjylland-Schleswig diskuterede i dag fremtiden i det grænseoverskridende samarbejde.

Det grænseoverskridende samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig og den fremtidige kurs var i dag centrum for en konference, der blev afholdt på SI-centret i Nørre Hostrup, for alle organer i Regionen, d.v.s. regionalforsamling med bestyrelse, alle udvalg og faggrupper samt medlemmer af forvaltningerne.

Baggrunden var den i vinter offentliggjorte undersøgelse om evaluering af det grænseoverskridende sammenarbejde, som ifølge den dansk-tyske aftale skal gennemføres hvert femte år. Efter formanden, Landrat Dieter Harrsen, havde budt velkommen, blev de forskellige emner berørt ved foredrag.

Anne-Mette Hjalager, rådgivningsvirksomheden Advance/1, præsenterede hovedresultaterne i undersøgelsen, som hun selv har foretaget.

Hans Niessen, direktør ved Euregio Maas-Rhein, rettede i sit foredrag blikket fra den belgisk-tyske grænseregion på udfordringerne i Region Sønderjylland-Schleswig.

I de forskellige arbejdsgrupper blev der efterfølgende arbejdet intensivt med spørgsmålene om, hvad der fremtidig skal prioriteres.

Disse resultater gjorde viljen til det grænseoverskridende sammenarbejde klart, og det er nu op til bestyrelsen at omsætte disse planer.

Udover en nystrukturering af de grænseoverskridende organer skal indsatsen på de forskellige tematiske områder koncentreres og udarbejdes i samarbejde med bestående netværk. Organisationen bliver mere fleksibel og får dermed en øget dynamik, det enedes dagens forsamling om.


Siden er sidst opdateret 17-06-2010 af Region Sønderjylland - Schleswig.

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tlf.: +45 74 67 05 01 | region@sjsl.regionsyddanmark.dk