Region Sønderjylland - Schleswig Til Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilSprog og kulturpilKulturpilKulturpris 2009 - Årets vinder - Vejrbilleder: Stormflod på Papir

Kulturpris 2009 - Årets vinder - Vejrbilleder: Stormflod på Papir

Region Sønderjylland-Schleswigs kulturpris: klima-projektet "Vejrbilleder: Stormflod på Papir"

Det overordnede mål for projektet er, at give danske og tyske skolebørn nye indsigter og viden om nutidens klimaproblematik og -debat ved at koble det naturvidenskabelige sammen med det æstetiske og billedkunstneriske gennem museumsbesøg og kreative workshops.

Partnerne bag projektet er Museum Sønderjylland – Naturhistorie og Palæontologi, Gram, Kunstmuseet i Tønder og Naturzentrum Mittleres Nordfriesland. Sammen med de to kunstnere Rick Towle og Johannes Caspersen har de skabt et koncept, som med udgangspunkt i kunsten vil skabe øget forståelse af klima – og miljøproblematikken. Projektet vil desuden bidrage til at skabe nye formidlingsformer over grænsen igennem tværfagligt samarbejde mellem det naturhistoriske og det kunstneriske.

Målgruppen er danske og tyske skolebørn mellem 9 og 13 år fra seks skoler (fra Dybbøl, Kværs, Broager, Flensborg, Langballig og Handewitt), som herved får mulighed for at lære noget nyt omkring grænseregionens klima- og miljøforhold set i forskellige perspektiver: bl.a. i tid, - fra nutiden til fortiden - og fra nutiden til fremtiden, samt en kunstnerisk bearbejdelse af deres ny viden. I forbindelse med projektet vil der blive udarbejdet et undervisningsmateriale, som efterfølgende kan bruges af andre skoler.

Udvalget for Kultur, Kontakt og Samarbejde har i deres bedømmelse af projektet især lagt vægt på, at projektet bringer børn sammen på tværs af grænsen, og at børnene på en kreativ måde får øget deres bevidsthed omkring et svært emne. Den bedste måde at lære på er ved at bruge sin fantasi, mente udvalget og var derfor enige om, at projektet fortjente årets kulturpris.

Region Sønderjylland-Schleswigs Kulturpris på 80.000 DKK/11.000 € udgives for fjerde gang i år. 2004 var det et grænseoverskridende kor- og musikprojekt med Rødekro musikskole og børnekoret under Matthias Janz, Flensborg, der vandt prisen. For tre år siden gik prisen til Børne Kunst Festival. Sidste år gik prisen til det kulturhistoriske projekt " Det grænseløse landskab". For første gang bliver prisen i år uddelt inden for rammerne af projektet Kulturbro-Kulturbrücke. Kulturbro-Kulturbrücke finansieres af de regionale partnere, det danske kulturministerium, Staatskanzlei des Landes Schleswig-Holstein og af INTERREG 4A-programmet.


Siden er sidst opdateret 14-01-2010 af Region Sønderjylland - Schleswig.

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tlf.: +45 74 67 05 01 | region@sjsl.regionsyddanmark.dk