Under en konference i oktober 2007, som blev afholdt i Slesvig, blev en række aktører på beredskabsområdet enige om at oprette et grænseoverskridende netværk. Baggrunden for initiativet var det faktum, at mange problemer i forbindelse med beredskab og katastrofebeskyttelse i grænselandet bliver behandlet på nationalt/kommunalt plan, men at dette perspektiv ikke er tilstrækkeligt i det grænsenære område og sågar kan medføre massive hindringer. Et grænseoverskridende samarbejde skal modvirke disse barrierer.
Brandværnsforbundene og på dansk side de kommunale beredskabsafdelinger samt de frivillige brandværnsforbund/Sønderjysk Brandværnsforbund er medlemmer af netværket. Som led i samarbejdet er der udviklet idéer, som er sendt videre til de politiske instanser i Region Sønderjylland-Schleswig, hvor Udvalget for erhverv og miljø for øjeblikket beskæftiger sig med et konkret projektforslag. Indtil videre har der fundet ca. 10 uregelmæssige møder og drøftelser sted. Arbejdet ligger stille for øjeblikket grundet skiftende aktører.
Siden er sidst opdateret 12-01-2010 af Region Sønderjylland - Schleswig.
Informationer for arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder om skat, social sikring og arbejdsmarkedet på:
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tlf.: +45 74 67 05 01 | region@sjsl.regionsyddanmark.dk