§ 5Regionalforsamlingen
a. Regionalforsamlingen er organisationens øverste beslutningsorgan. Forsamlingen er et fælles rådgivnings- og koordineringsorgan i grænseoverskridende anliggender.
b. Regionalforsamlingen består af 22 medlemmer, hvoraf hver side udpeger 11 medlemmer. Ethvert medlem har en personlig suppleant. I tilfælde af forhindring informerer medlemmet sin suppleant og Regionskontoret. Endvidere kan der fra hver side udpeges 2 observatører til at deltage i forsamlingens møder. Observatørerne har taleret, men ingen stemmeret. Hver side træffer selv en beslutning om udpegning af egne medlemmer og observatører.
c. Til Regionalforsamlingens opgaver hører især:
· At fastlægge den grundlæggende målsætning for organisationens virksomhed.
· At vælge en formand og en næstformand for en toårig periode. Formanden og næstformanden repræsenteres i valgperioden skiftevis af den tyske henholdsvis den danske part.
· At nedsætte udvalg efter behov, udnævnelse af udvalgsmedlemmer samt at vælge formand og næstformand i udvalgene blandt udvalgsmedlemmerne på forslag af pågældende partnere. Der kan udpeges en stedfortræder for ethvert udvalgsmedlem.
· At vedtage en forretningsorden for Regionalforsamlingen og at udarbejde andre nødvendige retningslinier for virksomheden i organisationens organer.
· At godkende organisationens budget og regnskab.
· At vedtage større samarbejdsprojekter og godkende budgetter for sådanne projekter.
· At drøfte og godkende årsberetningen samt beretninger om gennemførte aktiviteter og gennemførte enkeltprojekteraf større betydning.
· At træffe en beslutning om ændring af organisationens beliggenhed, med hensyntagen til § 8 stk. a).
d. Regionalforsamlingen afholder mindst to gange om året et offentligt møde. Ekstraordinære møder kan til enhver tid afholdes på initiativ fra bestyrelsen eller efter begæring fra mindst 5 medlemmer af Regionalforsamlingen.
e. Regionalforsamlingen er beslutningsdygtig når mindst 16 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes med et flertal af stemmerne, hvor man principielt tilstræber en konsensus. Ved optælling af stemmeflertal tæller kun ja- og nejstemmer. Hvert Regionalforsamlingsmedlem har én stemme. Formanden leder Regionalforsamlingsmøderne.
Siden er sidst opdateret 12-01-2010 af Region Sønderjylland - Schleswig.
Informationer for arbejdstagere, arbejdsgivere og myndigheder om skat, social sikring og arbejdsmarkedet på:
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tlf.: +45 74 67 05 01 | region@sjsl.regionsyddanmark.dk