OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Bestyrelsen forventningsfuld og opsat på handling


02.03.2015 // Første møde efter ministerkonference


"Vi er meget forventningsfulde i forhold til de handlinger, der må følge i kølvandet på ministerens tale", siger Ulrich Brüggemeier, formand for Region Sønderjylland-Schleswig, efter det første bestyrelsesmøde i Padborg. Bestyrelsens møde drejede sig især om den danske regerings initiativ og den rammeplan, som landsregeringen for Schleswig-Holstein, har fastlagt vedr. samarbejdet med Danmark. Det er her, at de vigtigste emner mht. det grænseoverskridende samarbejde sættes på den politiske dagsorden.

Derudover blev emnet "grænseoverskridende planlægningsprocesser" diskuteret, og der kræves en forbedret udveksling af informationer mellem de relevante parter. 

Den aktuelle realisering af EU-strukturstøtten gennem Interreg 5A programmet og status for kulturstøtte blev ligeledes diskuteret. Årsberetning for det forgangne år blev præsenteret og godkendt. Det samme blev årsregnskabet, der viser et lille overskud. Hans Philip Tietje, næstformand for Region Sønderjylland-Schleswig Region, udtrykte efter mødet stor tilfredshed med både mødets forløb og de mange igangværende aktiviteter: "I de mange initiativer har vi en god udgangsposition for vores arbejde i 2015 - der er meget at lave - og det er vi klar til...".

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00